Kommunistisk Parti kæmper for et socialistisk velfærdssamfund med lige rettigheder til alle og et aktivt, reelt deltagerdemokrati.
Det sker først og fremmest gennem aktiv deltagelse i de faglige og politiske kampe udenfor Christiansborg: På arbejdspladserne, uddannelsesstederne og i boligkvartererne.
Kommunistisk Parti er et aktivt parti med afdelinger over hele landet. Alle medlemmer af partiet har direkte indflydelse på partiets politik og aktiviteter, blandt andet gennem aktiv deltagelse i partiets afdelinger.
Alle medlemmer bliver tilbudt skoling i marxistisk analyse for at kvalificere dem bedst muligt til at deltage i partidemokratiet og vigtige politiske spørgsmål diskuteres indgående på medlemsmøderne i partiets afdelinger.
Partiets politiske linje bliver lagt når medlemmerne samles til kongres hvert tredje år. I det daglige varetages den politiske linje af landsledelsen.
Kommunistisk Parti har en række udvalg, der arbejder med konkrete, politiske områder som fagligt arbejde, freds- og solidaritetsarbejde, ungdomsarbejde og EU.
Ved sidste kommunalvalg var Kommunistisk Parti opstillet i flere byer, og på sigt vil partiet også stille op til Folketinget.
Kommunistisk Parti blev blev dannet ved en sammenslutning af DPK/ML og Kommunistisk Samling i november 2006.